top of page

MIT LIVS BEDSTE REJSE✈️

Updated: Feb 28, 2020

Hvis du har brug for at rejse i dit sabbatår eller bare i sommerferien og måske ikke lige har den rette rejsemakker, så skal du tage med Adventuredk.

Jeg havde uden overdrivelse, den bedste rejse i mit liv!


Til jer der godt kunne tænke sig lidt flere detaljer, end man kan se på de korte videoer på Youtube, skriver jeg et par opslag omkring min rejse til Sydafrika.


Jeg vil forsøge mit bedste på ikke at skrive en lang smøre, da jeg ved at de fleste kun kigger på billederne….. hvilket jeg også selv gør når jeg kigger på andres blogs, så fuld forståelse herfra.


Min tur til Sydafrika var med en gruppe, hvor alle var mellem 19 og 30, rimelig stor aldersforskel, tror jeg ikke der plejer at være, tænker at de fleste andre grupper er mellem 18 og 23.


Vi var afsted i 2 uger, og så tænker i sikkert ”2 uger det er jo ingen tid” men det er lige netop hvad Adevnturedk gør aller bedst, de får proppet alle de rigtige ting ind i programmet, så man føler man er afsted i 1 måned, men uden at man går helt død af træthed.



De første par dage var vi i Cape Town, hvor vi bla. Skydivet, besøgte en township, vandrede op af Table Mountain, lavede mad hos en lokal familie, så de sydafrikanske pingviner, lå på stranden, var til et afrikansk traditionelt middag med dans og musik, shoppet og udforskede de sydafrikanske barer og dansegulve.




Hvis du nogensinde overvejer at skydive, så bare gør det, hop ud i det!!! For du vil aldrig fortryde det! Alle jeg kender, som har prøvet det sagde at de ville gøre det igen, og det siger altså ret meget! Hvis du har lyst til at se min skydive video, er her et link, så i kan se hvor overdrevet begejstret jeg er for det :P





Skydive var uden tvivl den bedste oplevelse på turen, men min anden bedste oplevelse må være vores tur til en lille township i Cape Town. Her cyklede vi rundt og oplevede stemningen i deres lille landsby og besøgte deres lokale bibliotek og børnehave. Det varmer virkelig ens hjerte at se hvor glade børnene er i forhold til hvor lidt de har. Det får virkelig en til at tænke over hvor taknemlig man egentlig burde være for ens eget hjem, familie og alle de muligheder vi har i Danmark!




På den anden side var mange fra gruppen, inklusivt mig selv, positivt overrasket over hvor godt de alligevel havde det, da vi faktisk troede at det ville stå slemmere til. For de fleste havde et ordenligt hus af mursten og næsten alle børn gik i skole, meeeen…. Det var kun fordi vi havde set en nogen lunde pæn og velfungerende township, for lige så snart vi kom længere væk fra Cape Town blev de små township kun mere og mere beskidte og husene/skurene var på størrelse med mit værelse og kunne falde sammen når som helst.



Det var det 1. ud af 3 blogopslag som handler om min tur til Sydafrika, hvis du er interreseret i at læse mere, kommer der mere de kommende dage, bare hold dig opdateret :P


Hvis du er vild med blogposts som dette, må du meget gerne trykke på det lille hjerte <3 og hvis du har nogen spørgsmål om turen eller noget helt andet er du mere end velkommen til at skrive nede i kommentarfeltet eller på Instagram: Neelwh


Hvis du allerede tænker "den tur skal jeg da bare på" så er der et direkte link til selve Sydafrika rejsen på Adventuredks egen hjemmeside, lige her!!


Et virtuelt kys til jer alle :-*

54 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page